Estimeret Læsetid: 12 minutter

Med den tid vi lever i idag, er det væsentlig for os alle at tænke mere over vores forbrug, vaner og i særdeleshed, hvor vi kan spare. Med inflationen og de forhøjede priser, der desværre ikke har forøget vores lønninger, kræver det at vi tænker os en ekstra gang om. Derfor har vi taget et kig på, hvad der kan spares og skæres på i husholdningen. 

Der findes uendeligt mange råd og kan desværre være meget vanskeligt at sorterer i det hele og vide hvad der er op og ned. For det hele lyder jo nærmest fornuftigt, eller hvad? 

En gang for alle, giver vi nu de 50 bedste sparetips der kan hjælpe på forbruget i 2022. 

Nedenfor kan alle de spareråd vi har studeret og erfaret læses, og de er helt klart værd at overveje.

 

Sparetips i stuen

Indhold

 

Undlad standby 

Sluk dit tv og højttalere på kontakten og sørg for, at det ikke står på standby. Standbyforbrug står for hele 10-15 procent af en families strømforbrug. Det kan med fordel være en idé at benytte sig af en spareskinne, der med ét klik slukker for alle de ting, der sidder tilkoblet spareskinnen. Så kan du ved ét klik slukke for tv, spillekonsoller, højtalere og hvad der ellers måtte være.

Sluk din playstation 

Playstationen er en stor strømsynder. Hvis du sørger for at holde den slukket det meste af dagen, kan du spare rigtig meget. Et strømforbrug på en playstation kan koste op mod 900 kroner. Og bruges den hver dag i tre timer, vil det koste 250 kroner om året. 

Byt batterierne om 

I de fleste fjernbetjeninger er der to batterier. Et mindre sparetip er at bytte om på de to batterier, når fjernbetjeningen ikke virker. I de fleste tilfælde vil der komme liv i fjernbetjeningen igen, hvilket skyldes at batterier ikke “slides” ens. 

Dette spareråd kan bruges under “mange bække små gør en stor å”, men hvorfor ikke udnytte batteriernes fulde? 

Skru ned for tv’ets lysstyrke

At skrue ned for lysstyrken og kontrasten, kan næsten halvere dit energiforbrug fra dit tv. 

Det er muligt at spare på energien, men hvor meget du egentlig spare afhænger af dit fjernsyns alder, størrelse og hvor meget du skruer ned.

Sparetips i soveværelset

 

Træk stikket i elevationssengen 

Pil din elevationsseng ud af stikkontakten, hvis funktionen ikke bruges. Eller brug fx en spareskinne og tænd for kontakten når den skal bruges. De ældre elevationssenge kan koste dig op til 1000 kroner årligt, mens de nyere er en del bedre, men hurtigt vil koste et par hundrede kroner i strøm. 

Sparetips i køkkenet 

Kog den nødvendige mængde vand i elkedlen 

Det er en god ide kun at koge den nødvendige mængde vand man skal bruge i elkedlen. Elkedlen bruger utrolig meget energi og strøm til at varme vandet op og derfor kan der spares strøm ved kun at fylde en smule i ad gangen.

Man kan også varme mere vand op og gemme det i en termoflaske til senere, så man slipper for at tænde elkedlen igen. 

Overvej alternativer til ovnen 

Det kan klart anbefales at bruge en airfryer til tilberedning af mad, fremfor en ovn. En airfryer har en kortere opvarmningstid og reducerer den tid der bruges på tilberedning. En airfryer kan lave mange former for mad og behøver ikke megen fedtstof. Den tilbereder maden nøjagtig som en ovn, dog meget hurtigere. 

Ligeledes kan en miniovn og en mikrobølgeovn være et alternativ til ovnen, da de ligeledes forkorter tilberedningstiden. Dog kan det afhænge af, hvad der skal tilberedes samt mængden af det og derfor er det ikke altid optimalt med disse alternativer frem for ovnen. 

Udnyt ovn og kogeplader 

Du kan med fordel sætte din mad ind i ovnen inden den er varmet helt op. Og du kan slukke for den inden tilberedningstiden er nået. På den måde vil du kunne spare en del strøm ved at lade din mad tilberedes i den varme ovnen nu engang har. 

Ligeledes kan kogepladens eftervarme bruges, hvis du eksempelvis skal koge pasta eller æg, kan du slukke for varmen nogle minutter før og lade eftervarmen tilberede det færdig.

Optimer tilberedningstiden 

Hvis der skal koges æg til dagen efter og i samtidig skal have kartofler til aften, kan i spare en del strøm ved at koge det hele samlet i en gryde. Ligeledes spares der også på opvasken, det er da smart. 

Afrim fryseren 

Sørg for at din fryser er afrimet, da den ellers bruger mere strøm og kan have sværere ved at sikre den rette temperatur.

Hold kaffemaskinen afkalket

Sørg altid for at din kaffemaskine er afkalket. Det er en god idé at holde kaffemaskinen fri for kalk, da en tilkalket kaffemaskine bruger mere strøm på at varme vandet op. Ligeledes kan det faktisk påvirke smagen, hvis din maskine er kalket. 

Spis sæson-og friske varer 

Spis kun sæson- og friske varer og køb derfor ikke varer der skal nedfryses. Hvis du kan klare dig uden en fryser, er der flere kilowatttimer tjent. 

Du kan evt. spørge din nabo og vedkommende er interessant i at dele en? 

Udskift den gamle kummefryser

Hvis du stadigvæk har en kummefryser, bør du i særdeleshed overveje at afskaffe den. Hvis du fortsat ønsker en fryser, bør du overveje at anskaffe dig ny skabsfryser med lavt energiforbrug i stedet. Det kan spare dig for meget strøm, og helt ærligt, husker du alligevel hvad der er nederst i bunden fra flere år tilbage? 

Fyld skabsfryseren op 

Undgå at få for meget luft i din fryser. Ved at fylde fryseren op, mister den mindre kulde når den åbnes. Det kræver dog energi at fryse køleelementer ned, men over tid vil det påvirke til at fryseren bruger mindre energi. 

Frys brød ned 

Køb brød, når det er på tilbud eller sat ned på grund af dato og frys det ned. Tag kun enkelte brød eller skiver op af fryseren, når du har brug for det. På den måde sparer du penge i husholdningen og det medvirker desuden til mindre madspild. 

Hold køleskabet på 5 grader 

Spareråddet er at skrue op for køleskabet, da strømforbruget stiger med 2-5 procent for hver grad køleskabet køler ned. Hvis dit køleskab fryser mindre end 5 grader og ligledes din fryser lavere end 18 grader, er der penge at spare fordi de fryser mere end nødvendigt. På grund af bakterier er det dog vigtigt at temperaturen i køleskabet ikke overstiger 5 grader. Du kan med fordel lægge et termometer i dit køleskab, for at sikre at temperaturen er på 5 grader.

Fyld opvaskemaskinen op 

Et godt råd er kun at køre opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Opvaskemaskinen kan spare dig for en masse strøm, hvis den ikke køre hver dag men i stedet kun når den er fyldt. Ligeledes vil du kunne spare i opvaskemaskinens strømforbrug, ved at bruge dit service flere gange og udskyde vasken til efter det er brugt flere gange ved fx et glas. 

Byt om på måltider

Du vil kunne spare på strømregningen ved at lave varm mad midt på dagen og i stedet snuppe en rugbrød til aften. Hvis det er muligt, er dette ihvertfald en god ide, da strømmen ofte er billigere midt på dagen. Det kan også være en fordel at lave maden til middag også blot varme den op om aftenen, hvis det er en mulighed. 

Det er dog en god ide at tjekke helt nøjagtig, hvornår strømmen er billig. Det er der kommet mange apps der viser bl.a. “billig strøm” som giver et indblik i dage og prisen pr. time. 

Tø mad op i køleskabet 

Tø kød og andet op i køleskabet. Det er en god idé, da de frosne varer lige så godt kan afgive deres kulde til køleskabet, og du kan spare penge ved at undgå en mulig opvarmningstid i ovnen. Derudover har kød bl.a. godt af at tø langsomt op. 

Undgå veksling mellem varmt og koldt vand 

Undgå at tappe varmt og koldt vand på skift i vandhanen, da du spilder vand, når vandhanen og rør konstant skal varme op og køle ned. 

Lav mad til flere dage

Dette spareråd har du sikkert hørt før og der er noget om snakken. Udover at det kan spare dig for tid, kan dobbeltportioner og mad til to dage spare dig for opvask men også strøm. Du slipper således hver anden dag for at lave mad, og kan bruge en begrænset mængde af strøm ved brug af fx mikrobølgeovnen til opvarmning. 

Skær grønt i mindre stykker 

Ved at skærer kartofler og andre grøntsager ud i mindre stykker, mindsker du kogetiden og spare på strømmen med et mindre elforbrug. 

Efterkog under dynen 

Dette trick har du sikkert hørt dine bedsteforældre fortælle, når de har stået for risengrøden. Og den er god nok. Når du koger din mad, kan det meste varme færdigt under en dyne. Tag det blot af kogepladen og gryden ind i et viskestykke eller håndklæde og placer det under dynen. Husk dog på, at det ikke må stå for længe for at undgå bakterier. 

 

Tøjvask 

Fravælg tørretumbleren 

Undgå så vidt muligt at tørre dit tøj i tørretumbleren og brug i stedet dit tørrestativ. Det er absolut et af de bedste råd, når det kommer til sparetips. Her er der især mange penge at spare og med de høje priser for strøm, er det værd at overveje. 

Vask tøj ved lavere grader 

Klar din tøjvask ved lavere temperaturer. Vidste du at du kan spare mere end halvdelen af dit strømforbrug, hvis du vasker dit tøj på 20 grader fremfor 40 grader? 

Dog kan det være en fordel at sætte sig ind i, hvad der kan vaskes ved lavere temperatur og hvad det kræver. 

Spar på mængden af vasketøj 

Det er oplagt at optimere på brugen af tøj og håndklæder, så vi kan slippe med at vaske mindre. Ved at tænke på din mængde af vasketøj, er det måske muligt at reducere? Tænk blot på, at bruge dit tøj mere end én dag, genbrug dit håndklæde og vælg ikke det store håndklæde til at tørre dine fødder. 

Vask når det er billigt 

Har du en fleksibel strømregning, kan du med fordel gøre brug af de mange apps, der er lavet med det formål at spare på strømmen og pengepungen. 

Fx er “min strøm” en app der med fordel kan gøre det let og enkelt at få overblikket over dagen og hvornår strømmen er på sit laveste. Dette kan være en stor fordel at kende til, så du undgår at betale for meget per kilowatt. 

Sparetips på badeværelset

 

Kortere tid under bruseren 

Selvom det i den kolde tid kan være fristende at stå under det varme vand, kan du med et kortere bad både spare på energien og på vandforbruget. Forkort derfor dine bade, då du i stedet for 15 minutter kun bruger 5 minutter. 

Vask hænder i koldt vand 

Vask hænder og ansigt i koldt vand. Bakterier bliver alligevel først dræbt ved temperaturer over 65 grader. Sundhedsstyrelsen udtaler at man sagtens kan bruge det kolde vand, frem for det varme. Dog kan fedtede hænder være sværere at vaske rene i koldt vand. 

Lad ikke brugsvandet løbe 

Et rigtig godt forbrugertip er også at slukke for vandet i bruseren, når du putter shampoo i håret. Skyl af, og sluk så efterfølgende bruseren igen. På den måde mindskes forbruget af vand og ligeledes spares der på det varme vand. 

Tag bad på arbejdet 

Hvis det er muligt, er det helt klart en idé at tage bad på dit arbejde. Det kan spare dig for penge hjemme i husholdningsbudgettet, men sørg også her for, at spare på vandet. 

Vandhane med sensor 

Anskaf dig vandhaner med sensor, der automatisk slukker når du vasker dine hænder. På den måde spare du vand, når du bruger sæben og derved resulterer i et lavere vandforbrug. Hvis du ikke ønsker at lave investering i en vandhane med sensor, kan bedre vaner med blot at slukke for vandet når du bruger sæbe også sagtens påvirke dit forbrug positivt. 

Belysning

Skift til LED-pærer 

Udskift dine almindelige lyspærer med LED-pærer. LED-pærer har et meget lavere strømforbrug sammenlignet med de gamle glødepærer. Sammenligneligt bruger en gammel glødepærer omkring 60 watt mens en LED-pærer bruger omkring 8 watt, så der er utrolig meget at spare. 

Solcellelamper 

Dine indendørs lamper kan skiftes ud med solcellelamper, da de kan stå og lade i vinduet. Hvis de ikke leverer den ønskede mængde lys, kan de fungerer som supplement til aftenbelysningen og bidrage med en hyggelig stemning. 

Bevægelsessensorer udendørs 

Investér i bevægelsessensorer til dit udendørslys. Bevægelsessensorer og timere kan sikre at dit forbrug mindskes markant på den udendørs belysning. 

Mindsk mængden af udendørs julelys 

Det kan være en uhørt god idé at tænke over mængden af dit udendørs julelys i år. Det kan blive en meget dyr omgang og derfor kan det overvejes hvor meget man vil investerer i dette år. Du kan med fordel benytte en timer, således at lyset er tændt om aftenen og om morgenen, hvor du og andre kan få glæde af det. Ligeledes kan timeren sørge for, at lyset er slukket om natten.

Opvarmning

 

Skru ned for gulvvarme og radiatorer 

Det kan være en fordel at skrue ned for varmen når du går til køjs. Dog skal du være opmærksom på, at især gulvvarme i betongulve vil tage en del timer at varme op igen. Nøjes da hellere med at sænke temperaturen 3-5 grader, da det kan være dyrere at starte anlægget op mange gange i løbet af dagen. 

Udskift cirkulationspumpen

Har du en gammel cirkulationspumpe siddende, kan det være en god idé at skifte den ud. Alt afhængig af pumpens alder, kan den bruge op mod 10 procent af husstandens elforbrug, hvis den kører hele året. 

Skru ned for varmen

Overvej om du i din bolig, kan nøjes med lavere temperaturer. Det anbefales dog ikke at man skruer ned til mere end 17-18 grader, da man ellers kan risikere at der kommer skimmelsvamp. 

Smarte termostater 

Skift dine radiatorventiler ud med nye radiatortermostater med automatisk styring. Intelligente termostater kan være en idé for mange og kan hjælpe med helt op mod 40 procent. Termostaterne kan selv regulerer temperaturen og gør det muligt, at indstille den nøjagtige temperatur i alle rum. På den måde undgår du at skulle skrue op og ned på termostaten og gætte dig til hvad temperaturen er, samtidig med at du betaler bøden for unødig regulering af varmen. 

Stearinlys og solvarme 

Udnyt naturens egen lyskilde og sørg for at have gardinerne trukket fra, når solen står højt på himlen. Jordens naturlige solkilde, kan påvirke med en masse varme og medvirke til en højere indetemperatur. 

Ligeledes kan der især i den kolde og mørke tid, bruges stearinlys til at varme boligen op med. Tænd et par rundt omkring og lad dem samtidig bidrage med en hyggelig stemning. Pas dog på ikke at bruge for mange, hold opsyn og luft ud regelmæssigt. 

Servicering af varmepumpe

Sørg for at din varmepumpe regelmæssigt får lavet service. Hvis din udedel er fyldt med blade, pollen eller støv falder virkningsgraden, og det vil betyde at du bruger unødig strøm til opvarmning. 

Dette gælder faktisk uanset hvilke varmekilde du har. Det er vigtigt at få den serviceret, så du sikrer den mest optimale drift. 

Tjek vinduerne 

Undersøg dine vinduer. Er de punkterede eller utætte, bør de udskiftes, das de ellers vil resulterer i unødig vrametab. Desuden er trelagsvinduer er bedre end tolagsvinduer til at holde på varmen. Det er dog ikke muligt at udskifte tolagsermoruder med trelagsenergiruder, da de er for tykke. Det er til gengæld ofte en mulighed at udskifte de gamle tolagstermoruder med nye tolagsenergiruder. 

Generelle spareråd 

Brug strømmen når den er billigst 

Undgå at benytte vaske- og opvaskemaskinen for meget mellem klokken 17.00-20.00, hvis du har fleksafregning på din strøm. Det er dog altid en god idé at tjekke, hvornår strømmen reelt er billigst, da det kan variere. Har du derimod en fastprisaftale betaler du det samme, uanset hvornår du bruger strømmen. 

Brug powerbank eller bilen

Når strømmen er billigst kan du med fordel oplade en powerbank, der efterfølgende kan oplade telefoner, tablets, bærbare osv. 

Derudover kan du også med fordel, oplade din mobil i bilen, da bilen producerer strøm når den er tændt og du alligevel er på farten. 

Anskaf dig en energimåler 

Det kan være en idé at tjekke hvor meget strøm dine apparater reelt bruger. For at gøre det, bør du anskaffe dig en energimåler og sætte den mellem en stikkontakt og dine apparater. 

En energimåler kan være en måde at skabe overblik over, hvor meget strøm de forskellige apparater i boligen egentlig bruger. Energimåleren kan vise det reelle forbrug samt standbyforbruget. 

Sluk alle standby apparater om natten 

Sluk for dine standby apparater om natten eller når du ikke er hjemme. Reelt set er det kun køleskab og fryser, der er nødvendig at have tændt. 

Tænk eksempelvis på at din internetrouter bruger strøm på hele tiden at udsende wi-fi signal, også når du ikke bruger det. 

Brug naturens regnvand 

Spar på vandforbruget til at vaske bilen og invester i stedet i en vandbeholder der kan stå i haven. På den måde kan du altid vaske bil ved hjælp af en højtryksrenser og du slipper desuden for kalkpletter fra vandet i vandhanen. 

Apps og hjemmesider til billig strøm og forbrugeroverblik 

Der findes flere apps og hjemmesider udviklet til at fortælle dig når strømmen er billig. Det kan klart anbefales at bruge disse muligheder, hvis du har en variable elaftale. 

Har du derimod en fastprisaftale, betaler du det samme for strømmen uanset, hvornår på dagen du bruger den. Men vi kan dog alle blive bedre til, at bruge strømmen varieret udover dagen, især når der produceres en masse strøm. 

Flere hjemmesider er gode til at tjekke, hvordan dit forbrug ser ud. Find frem til de sider der kan hjælpe dig med at skabe overblik over dit forbrug. Nogle apps tilbyder også at sende dig beskeder, når dit forbrug stiger. Du kan derfor både se udviklingen og holde dig opdateret på ændringer i forholdene. Benyt den app eller hjemmesider, der tilbyder de funktioner du måtte have brug for. 

Det sidste tip 

Budget til overblik  

Hvis du ikke i forvejen har lagt et budget kan det være en god idé at starte på det. Et budget giver et overblik over dine indtægter og udgifter, og gør det samtidig lettere at se, hvor det kunne være muligt at spare lidt penge. 

Desværre kan det for tiden være en smule svært at lave et præcist budget, da mange priser svinger meget. 

Men budgettet vil dog kunne give et overblik og kan nemt justeres, når priserne forhåbentlig snart ændre sig. 

Videoen fra Boligportalen beskriver de 5 vigtigste sparetips og opsummerer fra de ovenstående spareråd.

  •  Spar på strømmen
  • Anvend strøm når det er billigst
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op
  • Indstil køleskab og fryser korrekt
  • Hold øje med dit energiforbrug

Læs også om at spare penge i hverdagen, uden at gå ned på kvalitet

Rate this post
Share This