Du har sikkert allerede hørt det – en af de største ulemper ved varmepumper er, at de larmer en del.
Når luften trækkes ind i kompressor delen, kan du høre en brummende lyd – præcis som med en fryser eller et køleskab – og varmepumper er som bekendt et endnu større maskineri, der derfor også larmer mere. Selve elektronikken kan også larme en del.
Du skal være indstillet på, at du kan høre en brummende lyd både fra udedelen og indedelen.
Det kan dog betale sig at kigge en smule efter en mere lydsvag varmepumpe på dagens marked – for der er noget at hente på området.
Producenter som japanske Fujitsu står bag flere lydoptimerede varmepumper, der bl.a. har gjort brug af teknologier fra flyindustrien. Desuden er kompressoren pakket ind i lyddæmpede rum, ligesom der er tilføjet en ekstra lydsvag elektronik.
Resultatet er utroligt lydsvage varmepumper med en behagelig lyd. Du kan læse mere om Fujitsus luft til luft varmepumper her. De står også bag luft til vand varmepumpen Waterstage, der bl.a. kan kobles op på WiFi og har en indbygget beskyttelse mod bakteriedannelse i vandet. Vandet bliver her opvarmet til 65 °C i få, korte intervaller, så al bakteriedannelse modvirkes.
Spiller varmepumpens placering en betydning?
Det gør den i høj grad. Det er vigtigt, at udedelen til din varmepumpe står optimalt, så den kan trække nok luft ind i kompressoren og levere den ønskede mængde varme.
Placeringen spiller imidlertid også en betydning for lydniveauet – målt i decibel (dB). Her skal du holde øje med både lydeffekt og lydtryk. Mens lydeffekt udsendes fra ét punkt og i flere retninger, er lydtrykket dét niveau, der opleves i en specifik afstand fra punktet. Jo længere væk man befinder sig fra en varmepumpe, desto lavere vil lydtrykket opleves end den reelle lydeffekt henne ved varmepumpen.
I jagten på lydsvage varmepumper bør du gå målrettet efter at sammenligne lydeffekten og ikke så meget lydtrykket; lyden bør opgives i 1 meters afstand fra enhedens midtpunkt. Her kan du læse mere om de tekniske data bag varmepumpe lyd.
Undgå, at varmepumpen bliver en gene for naboen
Du skal altid være meget OBS på at placere varmepumpen et sted, hvor den ikke er til gene for naboerne – eller hvor lyden bliver forhøjet grundet et murværk, fliser eller lignende. Græs og anden beplantning er noget af det, der kan være med til at absorbere lyden – det må dog ikke dække varmepumpen, så den ikke kan suge nok luft ind.
Kommunen opsætter regler for, hvor langt fra skel du skal placere din varmepumpe. Vejledningen ligger typisk på minimum 3-4 meter, mens reglerne for lydniveau varmepumpe gerne ligger i et niveau omkring 35 dB i parcelhuskvarterer og sommerhusområder.
Hent hjælp fra din lokale varmepumpe forhandler
Der findes mange andre punkter, du skal være OBS på i placeringen af din varmepumpe. Du bør derfor kontakte din varmepumpe forhandler og få en snak om de lydmæssige gener og den bedst egnede placering – du skal leve med din varmepumpe i en årrække, så det er bedst at være velforberedt.
Jeg skriver artikler på HverdagsTips.dk om alt mellem himmel og jord. Artiklerne skal give dig enten svar eller inspiration samt medvirke til bedre forståelse og afklaring.
Recent Comments