Estimeret Læsetid: 2 minutter

Installationen af en luft til vand varmepumpe kræver, at du har en vandbåren varmekilde – såsom radiatorer. Hvis det ikke er tilfældet, skal du ud i at vælge en luft til luft varmepumpe. Det betyder så omvendt også, at du får en varmepumpe, der ikke kan opvarme brugsvandet – dét vand, du bruger i hverdagen, f.eks. i badet.

Vil du undgå kolde brusebade, kan du vælge en kombi-løsning med to forskellige varmekilder. Det er en smart løsning, som bl.a. Fujitsu tilbyder inden for deres varmepumpe sortiment.

 

Kan jeg kombinere et fyr med en varmepumpe?

Det korte svar er ja.

En luft til luft varmepumpe som Prestige fra japanske Fujitsu er f.eks. designet til, at den kan kombineres med et eksisterende fyr – og varmepumpen kan sagtens stå for omtrent 70% af varmeforbruget, mens fyret håndterer de resterende 30%, herunder opvarmning af brugsvandet.

Eftersom det danske klima er ret mildt, og temperaturen ca. 80% af tiden ligger lige over frysepunktet, kan varmepumpen levere en meget billig varme, i forhold til hvis du skal bruge fyret 100% af tiden.

Så der er masser at spare på varmeregningen, selv ved en kombination varmepumpe. Her kan du læse mere om alle fordelene ved at vælge en varmepumpe. Du kan desuden forhøre dig ved din lokale Fujitsu forhandler, hvordan en kombi-løsning varmepumpe fungerer i praksis. Det er både simpelt, energieffektivt og en langtidssikret løsning, der passer ind i den grønne omstilling.

 

Må jeg selv installere en varmepumpe?

Både ja og nej – alt efter hvilken type varmepumpe du vælger, er der nogle få ting, du selv kan montere – det gælder bl.a. for selve opsætningen af udedel og indedel til en luft til luft varmepumpe.

Du skal dog have en autoriseret installatør til at forbinde udedel og indedel, da der bl.a. skal håndteres kølemiddel, ligesom alt elarbejde skal være udført i henhold til de gældende regler. Ellers kan der opstå problemer med forsikringen, ligesom brandfaren kan blive øget ved en fejlagtig installation.

Det anbefales som regel altid, at du lader professionelle montører stå for hele installationen. Enkelte producenter/forhandlere kan sågar vælge at fremsætte det som et konkret krav og lader derfor installation være en del af prisen.

Hvad er reglerne for placering af en varmepumpe?

En anden fordel ved at lade professionelle montører klare hele installationen er, at de kan give dig den bedste rådgivning omkring placering af både udedel og indedel. Der kan være små ting, der enten gør, at varmepumpen ikke kan trække nok luft ind – eller at den kommer til at larme for meget.

Kommunen fastsætter regler for, hvor langt fra skel du skal placere din varmepumpe – det sker af hensyn til naboer, da varmepumper som bekendt larmer en smule grundet kompressoren og elektronikken. Vejledningen ligger typisk på minimum 3-4 meter, mens støjniveauet helst skal ligge i omegnen af 35 dB. Der kan dog være små forskelle kommunerne imellem, ligesom støjgrænsen tager højde for, om det er et parcelhuskvarter eller landområde.

Rate this post
Share This